Jump to content

Enklere videokonferencer i Microsoft-miljøer

Polycom forbedrer integrationen af sine videokonferencesystemer med Microsoft Office Communication Server, Exchange og Outlook.

København - 22 Feb 2010 : Integrationen forenkler installation, administration og brug af løsninger til telepresence, HD-videokonferencer og pc-videokonferencer i Microsoft-miljøer. De forbedrede interaktions- og kommunikationsløsninger vil medføre øget produktivitet, effektivitet, lavere omkostninger og styrket konkurrenceevne.

Løsningen inkluderer også optagelses-funktioner, så møder kan videreformidles til ansatte, som ikke var til stede eller til arkivering, som kan være et krav i sundhedssektoren, den offentlige sektor eller andre steder i forretningsverdenen.

Microsoft-tilpasningen fjerner flere barrierer, der tidligere har været for en større udbredelse af videokonferencer. Det er sket blandt andet gennem automatisering, nemmere login og bedre brugervenlighed og reduceret behov for it-support.

"Microsofts Unifed Communications løsning indeholder og samler kommunikationsformer som e-mail, IP-telefoni, presence, chat samt video- og webkonference. Med den ny integration fra Polycom bliver det endnu lettere at integrere Polycoms og Microsofts løsninger, så brugerne let og enkelt kan samarbejde på tværs af systemerne. Dette sikrer vore kunders investeringer i eksisterende video-konferenceløsninger, samt giver mulighed for at kombinere fx Polycoms high-end telepresence-systemer med video- og webkonference faciliteterne i Microsofts platform," siger Jørgen Rahbek, Unified Communications produktchef hos Microsoft Danmark.

Han tilføjer, at netop brugervenligheden er afgørende for en succesfuld indførelse af de nye kommunikationsværktøjer i organisationen.

"Polycom og Microsoft er opsatte på at gøre folk mere produktive og hjælpe virksomheder med at blive mere effektive og konkurrencedygtige gennem forbedret kommunikation og samarbejde", fortæller Joe Sigrist, senior vice president og general manager for videoløsninger hos Polycom. "Polycoms integrerede løsning med Microsoft Unified Communications-miljøer gør det muligt ved blot et klik at få kraftfuld, produktivitetsfremmende visuel kommunikation inden for de velkendte Microsoft-applikationer, som millioner af mennesker bruger hver dag. Polycom fremskynder indsatsen med Polycom Open Collaboration Network-partnere, såsom Microsoft, for at kunne levere integreret kommunikations- og samarbejdsløsninger, som giver åben interoperabilitet, fleksibilitet og investeringsbeskyttelse."

Også hos Polycom i Danmark er man tilfredse: "Polycoms Open Collaboration Network er resultatet af Polycoms åbne og visionære rolle i markedet for unified communications. I det gode samarbejde vi har etableret med Microsoft, vil slutbrugerne få en hidtil uset let tilgængelig brugergrænseflade. Man kan oprette, udsende og deltage i videomøder planlagt i Microsoft Outlook, hvilket både er nemt og sparer brugeren tid. Samarbejdet giver slutkunden åbenlyse fordele med integrationen med Microsofts Unified Communications til Polycoms HD voice- og videoløsninger, og vi har allerede nu fået positiv tilkendegivelser fra både slutbrugere og vores danske forhandlere," siger Bo Jordansen, Channel Manager Polycom Danmark.

Et eksempel på integrationen ses, når en mødeindkalder tilføjer video til et møde, så vil Polycom Conferencing for Microsoft Outlook automatisk indsætte et link og telefonnummer til møderum i mødeindkaldelsen, hvilket gør det muligt for mødedeltagere at tilslutte en række video-apparater inklusiv Polycom® CMA Desktop video-applikation, Microsoft Office Communicator, appliance-based desktop systems såsom Polycom® HDX 4000, eller rumbaseret telepresence eller videokonference-systemer, såsom Polycom® HDX 8000-Serien.

Contacts

www.polycom.dk tilbyder produktspecifik information for telepresence, telefoni og videokonference kunder i Danmark.

Langmarksvej 34, 8700 Horsens, Denmark. Tel +45 7560 2850 - enquiries@polycom.com

© Polycom, Inc. All rights reserved.